Værdier.

Skal vi vinde på værdier eller midler

Efter at have hørt debatten mellem Helle og Frank i København og fulgt med i deres udmeldinger er en afgørende forskel blevet klargjort mellem de to kandidater:

Frank er meget vidende om vores velfærdsordninger og forsvarer dem hårdnakket f.eks. efterlønnen, som vi ikke engang må debattere opdateringer af - selv ikke om 20 år (debatten DR2).

Helle er meget bevidst om vores værdier, og vil videreudvikle vores velfærdsordninger ud fra vores værdier. Til gengæld har hun ikke den store viden om konkrete ordninger.

Det giver det meget sjove paradoks, at jeg faktisk opfatter Helle som mere ideologisk bevidst end Frank – hvilket er et paradoks, fordi folk normalt beskriver de to kandidater diametralt modsat, og Frank vil trække partiet til venstre.

Spørgsmålet var for mig: Hvad er mest ideologisk bevidst – at ville forny vores velfærdsordninger/midler ud fra vores værdier/målsætning, eller fastholde ordninger/midler uden at de opdateres løbende i forhold til samfundsudviklingen?

Svaret for mig står klart.

Hvis vi skal vinde det næste folketingsvalg, skal vi ville et nyt ideologisk velfærdsprojekt som klart alternativ til Foghs ”mini-minimalstat”. Det alternativ kan vi ikke skabe, hvis vi er trofaste over for vores midler på bekostning af vores værdier og fornyelse.

Vi skal vinde regeringsmagten med et nyt værdiprojekt for velfærden. Det er Helle, der vil et nyt værdiprojekt for en ny regering. Det er Frank, som vil midler fra den forrige regering.

Jeg vil værdier, jeg vil velfærd, jeg vil et nyt projekt, jeg vil have værdi-Helle og ikke system-Frank.

Udgivet fredag d. 4. marts 2005   -   kl. 14:07
Sidst opdateret fredag d. 4. marts 2005   -   kl. 14:07

Send en besked og artiklen til en bekendt:

Modtagers navn:

Modtagers email:

Dit navn:

Din email:

Skriv de ord, du vil søge efter:
Eller vælg blogger:

Vælg et af disse RSS feeds:

RSS: Bo Arlind Andresen: Skal vi vinde på værdier eller midler

RSS: Bo Arlind Andresen: Alle indlæg

RSS: Bo Arlind Andresen: Alle kommentarer

 

 
Progressivt EU:

RSS: Europæiske blogs - anbefalet

Udskriv indlægSend artikel-link til bekendt
Tilmeld postlisteRSS feedSøg efter ...