Stemmeboxen

Gennem en rummelig multimedie-stemmeboks igangsætter vi politisk refleksion hos førstegangsvælgere.

Bedømmelse: Et eksemplarisk projekt. Karakter 13.

Problemfelt

Der er blevet sagt og skrevet meget om det danske politiske system i de seneste år. I særdeleshed har polemikkens omdrejningspunkt været, at det er blevet sværere, ud fra den politiske debat, at adskille partiernes grundholdninger. Dette skyldes det faktum, at ingen af de mærkesager som partierne traditionelt har kunnet anse som deres, er hellige mere. I stedet opstår situationer som valgkampen i 2001, hvor politiske partier som, på visse områder, oprindeligt har været hinandens diametrale modsætninger, nu kæmper om at repræsentere de samme grundholdninger og værdier.

Fra det politologiske felt er der kommet utallige bud på at forklare årsagerne til disse modsætningsforhold. Et af budene er skitseret i debatbogen Det ny systemskifte, hvor forklaringen tager afsæt i, at det er den traditionelle partipolitiske akse, der er blevet utidssvarende, da den har rødder i det forrige århundredes klassemodsætninger. Det har blandt andet ført til overeksponering af enkeltsager og har reduceret gennemskueligheden og troværdigheden i dansk politik (Antorini, 2001;46ff).

Aktiviteten på forskningsfeltet viser, at interessen ikke blot er samlet om at finde ud af hvilke konsekvenser, det har for politik i fremtiden, men også hvilke konsekvenser det har for vælgernes interesse for politik. Et genstandsfelt inden for denne forskning er de unge, som ikke på samme måde har oplevet forskydningen mellem den klasseopdelte partipolitik og de ændrede ideologiske strømninger, som de voksne vælgere har.

En rimelig antagelse er, som samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen bekræfter, at unge har svært ved at relatere til den diffuse måde, hvorpå partierne positionerer sig i dag. Den antagelse falder meget godt i tråd med det faktum, at et svindende antal unge vælger at engagere sig partipolitisk, og at den manglende tilknytning til et parti har befordret tendensen til, at en del unge først meget sent bestemmer sig for, hvad de skal stemme til folketingsvalgene. Ud fra undersøgelserne peger Andersen på, at unge har løsrevet deres politiske forståelse fra den folketingsnære og partipolitiske forståelse og mere end nogensinde før forholder sig til politik i relation til deres egen hverdag og tilværelse (Andersen, 2002;4ff). Det betyder dog langt fra, at unge i dag har afskrevet politisk deltagelse som en måde at give sin mening til kende på. En international undersøgelse viser, at Danmark er det land, hvor flest førstegangsvælgere agter at stemme ved næste folketingsvalg (Sonne, 2002;2). Spørgsmålet er så, hvilke forudsætninger disse stemmeivrige unge har med sig, når de træder ind i stemmeboksen på valgdagen. Er de unge med deres politiske forståelser rustede til at overskue udbuddet af enkeltsager, og reducere det til ét kryds på ét parti?

Det er med afsæt i et sådant tvivlspørgsmål at, vi har undfanget ideen om at konstruere en situation, hvor de unge kan blive konfronteret med deres politiske holdning gennem en iværksættelse af refleksion over deres politiske for-forståelser.

Spørgsmålet er hvor og hvordan, samt hvad det er, der skal til for, at en situation kan opstå, så der kan skabes en refleksion over politik.

Ud fra en grundantagelse om at politisk refleksion kræver form for koncentration, mener vi, at undervisningssituationen er et oplagt sted at tage udgangspunkt i. Endvidere kan anvendelse af de medier, som de unge benytter, være med til at skabe nogen gode rammer for refleksion, som Jens Bruun, der er projektforsker på Danmarks Pædagogiske Universitet skriver, så er de sammenhænge, hvor unge typisk erhverver sig viden om politik, netop i skolen og gennem deres alsidige og omfangsrige mediebrug (Bruun, 2001;219).

Samlet set ønsker vi, i vores forsøg på at skabe en situation for politisk refleksion, at tage udgangspunkt i de unges daglige undervisningssituation og skabe motivation og relevans ved at kommunikere gennem forskellige medier, som de både kan relatere til  inden og uden for uddannelsesinstitutionen . Vores bud på at kommunikere med de unge er derfor gennem en kombination af forskellige medier. En sådan konvergens af medier, mener vi, kan opsummeres i multimedier .

Vi ønsker med multimedier at skabe et sådant refleksivt rum. Med inspiration fra et nyere forskningsområde inden for Human Computer Interaction - HCI - vil vi skabe et socialt og kommunikativt rum, hvor også computeren bliver en integreret del af det rumlige, hverdagen og de handlinger, der finder sted her. Computeren skal så at sige "tages ud af boksen" og udformes i forhold til brugerens aktuelle hverdagspraksis og på den måde forsvinde ind i dagligdagens interaktioner og fungere på disses præmisser (Dourish, 2001;189ff).
Ovenstående leder os frem til følgende problemformulering:

  Hvordan kan der hos gymnasieelever iværksættes politisk refleksion ved hjælp at rumlige multimedier?

Politisk refleksion skal forstås som en refleksion over; hvad partierne står for, egne politiske for-forståelser og hvad der påvirker den enkeltes holdninger. Vores forståelse af refleksion trækker på Knud Illeris´ og Lars Qvortrups definitioner af begrebet. Disse vil der blive redegjort for i det efterfølgende metodeafsnit.

Vi har udviklet en computermedieret prototype, som vi kalder Stemmeboxen. Det er en "rigtig" stemmeboks , der integrerer multimedier og rumlighed.
Hensigten er at gymnasieelever kan blive konfronteret med deres politiske for-forståelser og ståsted ved hjælp af programforløbet, der udspiller sig på en skærm i Stemmeboxen. For en detaljeret beskrivelse og illustration af Stemmeboxen se bilag 1. Det er ved en afprøvningen af Stemmeboxen og vores efterfølgende analyse, at vi søger at besvare, hvorvidt denne har kunne iværksætte politisk refleksion.

Konklusion

I det følgende vil vi skitsere, hvad der på baggrund af rapporten kan konkluderes. Vores problemformulering lyder:

  Hvordan kan der hos gymnasieelever iværksættes politisk refleksion ved hjælp at rumlige multimedier?

Vi mener at have fundet indikationer på, at Stemmeboxen, som rumlig multimedie, har iværksat alle tre typer af refleksion: Eftertanke, spejling og iagttagelse af iagttagelser.

Rapporten viser, at de tre typer refleksionsformer indbyrdes nuancerer hinanden. Hos nogle af eleverne, som i matrixen oplevede uoverensstemmelser mellem udsagnene og deres eget partivalg, opstod en tankevirksomhed i lighed med Illeris´ begreb om refleksion som eftertanke.

Ligeledes indikerer elevernes udsagn, at Stemmeboxen har kunne iværksætte selviagttagelse og fremmediagttagelse. Det i form af elevernes iagttagelser af deres egne optikker, sat i kontrast til de forskelligartede politiske holdninger, der blev præsenteret for dem. Endvidere ser vi, at eleverne har udvist evnen til, i politisk øjemed, at kunne sætte sig i andres sted, hvilket er en del af Qvortrups krav til refleksiv dannelse. Illeris’ spejling har ligeledes været nærværende hos de af eleverne, der har spejlet sig selv i de forskellige udsagn præsenteret i Stemmeboxen.

Vi har forsøgt at indbygge handlingspraksisser i designet, som imiterer valghandlingens krav om koncentration, stilhed og egenhændig stillingtagen. Til det har vi brugt metaforer i det rumlige design, som gør situationen i Stemmeboxen genkendelig. Tilsyneladende indlevede eleverne sig i denne metaforik, hvilket var befordrende og motiverende for videre refleksion over programmets politiske indhold. Flere af eleverne adopterede vores metaforik, hvilket betyder en kobling af deres handlinger og rummets funktionalitet, idet brugerfladen bliver ready-to-hand, således at mindst mulig opmærksomhed bliver afledt af Stemmeboxens fysiske rammer. På den måde kunne eleverne være fokuseret på valghandlingen. Således har vi kunne skabe et rum, der støtter op om politisk refleksion.

Skabelse af politisk refleksion er dermed overordnet opstået i samspillet mellem det rumlige - og programmets design. Her har vi forsigtigt balanceret på et knivsæg efter Qvortrups devise om, at kommunikation både kan føre til forstyrrelse og støj. Til forebyggelse af støj har vi bestræbt os på at gøre programmet funktionelt og gennemskueligt for at sikre, at eleverne fik den mest hensigtsmæssige opfattelse og anvendelse af programmet. 

Skabelsen af den politiske refleksion har ikke altid foregået hensigtsmæssigt. Flere af persontyperne i videoklippene har været for farverige. Fokus har dermed flyttet sig fra de politiske udsagn. Effekten har været, at eleverne i højere grad har spejlet sig i personerne frem for en egentlig politisk refleksion. Herudover har der været støj grundet tekniske problemer, såsom defekt blyant og afkrydsninger der er blevet registreret for hurtigt. Det har gjort, at elevernes fokus er blevet rettet mod at omgå det tekniske frem for på programmets indhold. Endvidere igangsatte Stemmeboxen, hos nogen af eleverne, forskellige typer af forsvarsmekanismer, idet de oplevede udsagnene som forstyrrelser og provokationer, der medførte fordrejning eller afvisning af udsagnene og hermed det politiske indhold.

Mødet med eleverne har affødt nye idéer til Stemmeboxens videreudvikling, så den kan blive tilpasset elevernes handlinger. Vi må moderere personregisteret og de farverige udsagn i programdesignet. Det er nødvendigt, for vores ønske om iværksættelse af politisk refleksion. En forbedring med hensyn til det formidlingsmæssige er en tilføjelse af tekst til de klip, der på nuværende tidspunkt er ren lyd, samt en tilføjelse af lyd til de, der fungerer som ren tekst, idet eleverne tilkendegav koncentrationsbesvær ved disse klip. Endvidere kunne det være interessant, at tilføje Stemmeboxens program en selektionsfunktion i forhold til udsagnene, som foreslået af en af eleverne. Derudover skal afslutningsspeaket være mere udførligt, så eleverne ikke opfatter Stemmeboxen som en sandhedsmaskine, da dens formål er at være en katalysator for iværksættelse af politisk refleksion.